VisitNordvestkysten

Camping langs Nordvestkysten

Camping på den nordvestlige kyst er meget mere end bare en udflugt - det er et tilflugtssted, hvor man finder ro, smukke landskaber og uforglemmelige oplevelser.

Kystvejen autocamper
Foto: VisitNordvestkysten

Roadtrip langs kystens perler

Forbered dig på at få en fantastisk oplevelse på en roadtrip i autocamper. På denne side finder du et bud på en rejseplan langs Nordvestkysten, der tager jer igennem charmerende fiskerbyer og grønne klitlandskaber. 

Bulbjerg
Foto: Nicolas Jægergaard
Badning - Thy
Foto: Mette Johnsen
Van Camping i Hanstholm
Foto: Mette Johnsen
01
Thorsminde Camping_view

01

Foto: Thorsminde Camping

Thorsminde Camping

Ferien begynder først, når du besøger Thorsminde Camping. Campingpladsen ligger i hjertet af den smukke vestkyst, omgivet af sandstrande, klitter og det brusende Vesterhav. Thorsminde er en charmerende fiskerlandsby, der emmer af autenticitet og dansk kystliv.

Fra campingpladsen er der direkte adgang til en bred sandstrand, ideel til svømning, solbadning og gåture på stranden. Oplev den fantastiske omkringliggende natur og fuglebeskyttelsesområderne, som er perfekte til vandreture og fuglekiggeri.

Campingpladsen er desuden meget hundevenlig, så tag endelig din firbenede ven med!

02
Lemvig Strand Camping

02

Foto: Lemvig Strand Camping

Lemvig Strand Camping

Turens andet stop byder på en lille afstikker ind i landet. Lemvig Strand Camping ligger blot 50 meter fra den dejlige badestrand, hvor der foruden badebro er lystbådehavn og flere gode vandrestier. 

Lemvig by - der ligger 2 km derfra - byder på hyggelige specialbutikker i en charmerende gågade, en livlig havn med aktiviteter hele sommeren og spændende museer. 

Her kan I også nyde østers og blåmuslinger, friskplukket fra Limfjorden, mens I oplever den pragtfulde natur tæt på.

03
Nystrup Camping _ campingplads_hule

03

Foto: Nystrup Camping Klitmøller

Nystrup Camping Klitmøller 

Bo midt i Nationalpark Thy på Nystrup Camping Klitmøller, tæt ved Vesterhavets bølger og Cold Hawaiis surfparadis, kun 500 meter fra pladsen. 

Glæd jer til at udforske områdets brede badestrande, cykel- og vandreruter langs havet og i klitterne, et aktivt kunstnermiljø og friskfanget fisk på en af byens hyggelige restauranter. 

Selvom campingpladsen ligger tæt ved havet, er pladserne omkranset af grønne buske og træer, der skaber hyggelige, afskærmede "huler" til jeres autocamper eller campingvogn. Her får I det bedste af begge verdener: nærhed til naturens elementer og fredfyldt privatliv.

04
Rødhus Klit Camping_klitter_natur

04

Foto: Rødhus Klit Camping

Rødhus Klit Camping

Feriens næste stop er Rødhus Klit Camping, en hyggelig campingplads midt i klitområdet i det smukke Nordjylland. Med den nærliggende Naturnationalpark Tranum og det brusende Vesterhav som naboer, er dette stedet perfekt til autentiske naturoplevelser og strandliv. 

Tag på skønne gåture gennem klitplantagen, og mød lokalt dyreliv som kronhjorte, traner og sommerfugle før I bevæger jer ned til stranden, og mærker vinden i håret, bølgernes brusen og duften af havlufte.

På campingpladsen er både hunde og heste desuden velkomne.

05
Sommer i Løkken

05

Foto: FlyingOctober

Grønhøj Strand Camping

eriens sidste stop er hos Grønhøj Strand Camping, smukt beliggende i det charmerende område omkring Løkken og Blokhus. Med kun 700 meter til en af Europas fineste badestrande, er der ingen undskyldning for aftendyb og solnedgange. 

Omgivet af et naturskønt landskab bestående af skov og strand, mærker man naturens ro. Fra Kettrup Bjerge er der udsigt over havet og hele det naturskønne Grønhøj. 

At campere på Grønhøj Strand Camping er en fantastisk dejlig måde at tilbringe tid i naturen og nyde alt, hvad den smukke Nordvestkyst har at byde på af attraktioner og aktiviteter:

Dansk hygge

Uanset hvilken campingplads du vælger langs Nordvestkysten, vil du være omgivet af smukke landskaber og utallige eventyrmuligheder. Der er en særlig charme ved de lange, lyse sommeraftener, hvor solen går ned sent og kaster et gyldent lys over landskabet. Det er her, du kan beundre nogle af Danmarks mest spektakulære solnedgange.

Det danske vejr kan ændre sig på et øjeblik og er helt unikt - fra strålende solskin til den lette brise, der får campingvognen eller teltdugen til at bevæge sig let. Det er dét der gør dansk campingferie hyggeligt.

Mor og søn i vesterhavet ved BLokhus
Foto: Mette Johnsen
Camping - par
Foto: LABAN Stories
Rubjerg Knude
Foto: Mads Gregersen

De lokale skjulte perler 

Kom tættere på de lokale i de små fiskerlandsbyer med charmerende huse, opdag de majestætiske fyrtårne og de lokale museer, der alle fortæller historier om livet ved havet gennem tiderne. Efter en dag fuld af eventyr kan du nyde lokale specialiteter på de hyggeligste caféer og restauranter, hvor frisk fisk og skaldyr ofte er på menuen.

Find flere campingpladser
Campingferie

Find flere campingpladser

Foto: Mette Johnsen