Efterår har indtaget Klitmøller og Vorupør, og den hyggelige stemning og for alvor lagt sig over området. Nyd den fantastiske udsigt over Vesterhavet, og udforsk efteråret i det kølige paradis.
Foto: Dansk Kyst- og Naturturisme
Oplev surferparadiset i efteråret
Selvom efterårsvejret og koldere temperaturer lægger sig over Cold Hawaii og Nationalpark Thy, er der stadig "et hav" af gode grunde til at besøge området. Oplev den fantastiske udsigt over Vesterhavet, dyk ned i lækre smagsoplevelser og nyd de mange smukke oplevelser i naturen.
Hos Café Kesses Hus i Klitmøller kan du varme dig på hjemmelavede crepes og galettes med sæsonens lækre fyld, perfekt til de kølige efterårsdage. Nyd de sprøde pandekager i hyggelige omgivelser, hvor smagen af efterår smelter sammen med den gode stemning.
Kom helt tæt på livet under havets overflade i efterårsferien, når får en sjov og lærerig oplevelse med hajbassin, tunnel, biograf, hajfordring og meget mere.
Tilbring efterårsferien i afslappede rammer i Sydthy Kurbad. Her får du selvforkælelse i verdensklasse og ren luksus for krop og sjæl - perfekt til de grå efterårsdage.
Se hvordan efterårets farver har lagt sig over den unikke natur i Nationalpark Thy. Her kan du få en masse naturrige oplevelser - alt fra kyst, klitter, klitheder, søer og klitplantager.
Det nye Nationalparkcenter Thy i Nr. Vorupør byder velkommen med en dør ud til den gyldne efterårsnatur. Her kan du få inspiration og hjælp fra vores frivillige nationalparkværter til at opleve svampeture, fredelige vandreture, fuglekiggeri og efterårsmagi i Danmarks største vildmark.
Spændende naturoplevelser og fantastiske smagsoplevelser venter dig i Klitmøller og Vorupør i efteråret. Find din foretrukne overnatning mellem de mange overnatningsmuligheder, og tilbring ferien i fantastiske omgivelser.