VisitNordvestkysten

Løkken

Løkken er et feriested med ægte vestkyststemning, brede sandstrande og masser af liv året rundt. Her mødes hav, hyggelige gader, gode spisesteder og små butikker i en by, der både indbyder til afslapning, oplevelser og feriedage i dit eget tempo.

Mennesker og øjeblikke, du aldrig glemmer

I Løkken er det ikke kun stranden og feriestemningen, der bliver hos dig, men også menneskene og oplevelserne undervejs. Det er de små møder med lokale ildsjæle, de særlige steder og den levende stemning i byen, der sætter spor og gør Løkken til mere end bare en ferieby.

Løkken har noget for enhver

Løkken er spækket med fantastiske oplevelser!
Besøg de famøse, hvide badehuse på stranden om sommeren, prøv kræfter på Vesterhavets bølger med North Shore Surf året rundt eller tag et smut ud til ud til Rubjerg Knude - et af Nordjyllands største turistattraktioner.

Og ikke nok med det:

Uanset om du er interesseret i historie, action eller naturen - så har Løkken helt sikkert noget for dig!

Badehuse Løkken
Foto: VisitNordvestkysten

De ikoniske badehuse i Løkken

Når sommeren rammer Løkken, dukker et helt særligt syn op i det hvide sand. Som perler på en snor strækker de ikoniske hvide badehuse sig langs kysten og danner en smuk kontrast til Vesterhavets dybblå nuancer. Hvert år tages de ned før vinterstormene, for blot at vende tilbage og markere sommerens officielle ankomst, så snart de hvide facader atter lyser op mod klitterne.

Læs mere om badehusene

Planlæg din ferie i Løkken

Den gamle badeby byder dig velkommen til nogle herlige, hyggelige, aktive - eller bare stille og rolige dage i og omkring Løkken.

Og du har god grund til at glæde dig:

Gennem hundrede år har gæster søgt hertil fra ind- og udland. 
Havet, stranden og byen trækker hvert år mange gæsters interesse og rejselyst. Begiver man sig udenfor byskiltet, finder man ekstraordinære klitlandskaber omgivet af det skønneste landskab. Drager man derimod mod nord til Nr. Lyngby, hæves udsynet mod horisonten til stor forskel fra klitlandskabet i syd ved Grønhøj - det er et område, som er mangfoldigt og som byder på ro og afslapning - perfekt til ferien.

Praktiske informationer

Går næste tur mod Løkken, men mangler du lige de sidste informationer inden ferien går i gang, så kan du med Løkkenguiden - og ved hjælp af vores informationer forneden - få det bedste ud af dit ophold.

Læs mere om Løkken

Løkken er en af de største feriebyer på Nordvestkysten. Udover de brede, hvide strande og ikoniske badehuse, har feriebyen masser at byde på - det kan du læse om her.

Byen med de små, hvidmalede badehuse

Der var dengang frisk havluft blev ordineret til borgerskabet i byerne, og badedragterne var stribede og gik til under knæene.

I dag er den brede, hvide sandstrand en legeplads for børn i alle aldre, og de karakteristiske huse er byens umiskendelige vartegn. Den charmerende kystby, der gemmer sig bag den marehalmsklædte klit, er fortsat et yndet ferie- og udflugtssted for mange. Løkken er gammel og ung på samme tid, og vært for såvel surfere, børnefamilier som pensionister. I gamle dage var byen omdrejningspunkt for skudehandel med Norge, og også en central handelsåre mellem indlandet og kysten.
De første beboere var tre mænd, der slog sig ned på ”Furreby Løkke” - deraf byens navn - hvor de ernærede sig ved ølsalg og anden handel. Lige siden har Løkken været kendt for sine beværtninger og gode spisesteder - og Løkken er stadig en farverig og livlig handelsby.

Frisk fisk fisket fra åben strand

Én af dagens højdepunkter i Løkken er, når fiskekutterne kommer tilbage fra søen og trækkes på land. Måske det er en af de fem resterende fiskerbåde, der kommer ind efter at have pilket torsk i ”Dybet”. Løkken er - sammen med Nr. Vorupør, Lild og Thorup Strande - et af de få steder i Danmark, hvor man stadig lander fisk fra åben strand. Fiskerne sælger deres fangst direkte ved båden, og man kan få tilsendt en sms og få at vide, hvornår bådene kommer på land. Mere friskfanget fisk findes sandt at sige ikke.