Handelsbyen Holstebro
I Holstebro finder du alle de modebutikker og specialbutikker, du har brug for. Gågaderne og Nørreport Centret byder på over 200 detailbutikker inden for tøj, ure og smykker, boligartikler, lædervarer, delikatesser og meget mere.

Udforsk spændende butikker på én af Danmarks ældste gågader
Gågaden Nørregade er en af de ældste gågader i Danmark. Første del af gågadesystemet blev indviet i 1963 og i dag finder du et væld af spændende butikker at udforske på den charmerende gågade. De indbydende caféer og spisesteder er med til at skabe en hyggelig og afslappet atmosfære med mulighed for at få stillet sulten og slukket tørsten på shoppingturen.
Holstebro byder på mange muligheder for at parkere bilen, når du besøger byen.
Se de aktuelle parkeringsmuligheder på holstebro.dk/parkering.
Menneskene bag Holstebro
Bag Holstebros levende byliv står en række passionerede ildsjæle – fra caféejere og kokke til butiksejere, kulturaktører og andre lokale ildsjæle. Det er deres engagement, personlighed og kærlighed til byen, der er med til at skabe den stemning og de oplevelser, som gør Holstebro til noget særligt.

Holstebro skal være for alle
I Holstebro og omegn venter handicapvenlige oplevelser med fokus på tilgængelighed, komfort og gode rammer for alle. Her kan du gå på opdagelse i alt fra kunst, kultur og historie til naturoplevelser og udflugtsmål, hvor flere kan være med og nyde ferien i eget tempo.
Planlæg turPause fra hverdagen: en getaway til Holstebro
Udover et væld af shopping byder Holstebro på mange spændende kunst- og kulturoplevelser som Holstebro kunstmuseum og Dragonmuseet. Der er derfor mange gode grunde til at tage en overnatning. Udforsk mulighederne på en skøn Holstebro-getaway herunder:
Holstebro med historie, liv og oplevelser
Holstebro har gennem århundreder været en vigtig handelsby, hvor livet voksede frem omkring åen, torvet og mødet mellem mennesker. Den historie mærkes stadig i byen i dag, hvor stolte traditioner går hånd i hånd med nyt liv, kultur og udvikling.
I dag er Holstebro kendt som en levende og moderne by med stærk identitet, gode butikker, kunst i bybilledet og oplevelser for både lokale og besøgende. Her mødes historie, handelsliv og kulturliv i en by, der både værner om sine rødder og ser fremad.
Bag Holstebros levende byliv står en lang række ildsjæle, aktører og lokale kræfter, som hver dag er med til at skabe stemning, fællesskab og oplevelser. Det er deres engagement, der giver byen karakter og gør den til et sted, man har lyst til at vende tilbage til.












